in Produktivitet

Sådan (for)bliver du ekspert i dit fag

Du læser mit 4. indlæg om produktivitet

Vi er ved at nå til vejs ende i jagten på at gøre dig (endnu) mere produktiv. Du får lige det her indlæg med — men så er det også stop for nu. Der er jo alligevel også grænser for, hvor produktiv du kan blive. Og desuden vil jeg gerne tilbage til sagens kerne og fortælle dig om den fantastiske programmerings-verden, der venter på dig derude.

Så lad os starte med en hurtig opsummering af serien: Du definerede dit SMART-mål, gjorde din succes med det til en daglig vane og fik et værktøj til at få mest muligt ud af din tid. Og hvis du ikke gjorde det, hvad laver du så her? Klik på de fine links og start fra en ende af. Det får du mest ud af 🙌

Indlæggene gør dig klogere på:
  1. Gør dit mål SMART – 28. august
  2. Gør din succes til en vane – 10. september
  3. Hvad laver du, når du arbejder? Arbejd, når du arbejder – 24. september
  4. Sådan (for)bliver du ekspert i dit fag – 8. oktober

Sådan (for)bliver du ekspert i dit fag

Som du måske har spottet, har vi bevæget os “ude-fra-og-ind” gennem indlæggene.

Det mest naturlige vil derfor være, at vi i dette indlæg zoomer endnu længere ind. Plottwist! Det gør vi bare slet ikke. Come on, kan vi zoome længere ind end et tidsrum på 25 minutter i en pomodoro? Ikke-nikke-nej—ikke hér. Du får i stedet evnen til at blive og forblive en ekspert i dit fagområde.

Hvad er en ekspert?

Hov. Hvorfor rejser du dig op? Sæt dig ned igen. Jeg ved godt, at det er et stort løfte, samt at “ekspert”-begrebet er en anelse slidt i kanten. Men det er jo netop pointen. Du forstår det hele lige om lidt. Lad os starte med at definere begrebet “ekspert”:

Person der har en stor viden om et bestemt (fagligt) område  – Den Danske Ordbog

… Men hvor stammer det fra?

fra latin expertus ‘erfaren’, perfektum participium af experiri ‘prøve’ – Den Danske Ordbog

Alright. Så når jeg har fået en stor viden gennem min erfaring og prøvelser, kan jeg kalde mig ekspert. Så langt, så godt. Nu bliver det sjovt. Eller… ikke sådan rutjebane-sjovt, men følg alligevel med lidt endnu:

Alt jeg ved er, at jeg intet ved – Sokrates

Jep. Jeg trak Sokrates-kortet. Jo mere du ved om noget, jo mere går det også op for dig, at du ikke ved særlig meget. Og det er så her “ekspert”-begrebet bliver en parodi på sig selv.

Fra bevidst til ubevidst ekspert

Med afsæt i Sokrates’ sætning, kan vi konkludere, at hvor meget du tror, du ved og hvor meget du rent faktisk ved sjældent hænger sammen. Gennem meget empiri og ekspertise i faget, har jeg udarbejdet følgende grafer:

Så hvornår er du ekspert? Det er du både den første og sidste, der ved.

Det er nok også derfor, at “ekspert” er en ubeskyttet titel. For det er kun ud fra betragterens øjne, at begrebet reelt har værdi som et “[du] ved mere end mig (om et bestemt fagligt område)”-synonym. Af samme årsag er det ikke noget, du ønsker at kalde dig selv. Det vil du derimod gerne få din omverden til at kalde dig. Mere om den del lige om lidt.

Hvad fortæller graferne?

Det, du skal tage med dig, er, at du er godt på vej, når du har investeret en masse tid og kræfter i noget, og du samtidig er bevidst om, at du slet ikke har udtømt emnet (endnu). Hvis du tager ydmyg-hatten af, ved du nok også mere, end du tror.

Omvendt forholder det sig ofte, når du er stensikker på noget. Eksempelvis om det rette  er at stemme “ja” eller “nej” til retsforbeholdet. Stensikkerhed er symptomatisk for, at du ikke har belyst emnet grundigt nok endnu. Tag ydmyg-hatten på.

Et eksempel fra den virkelige verden

Vidste du, at de fleste uheld i trafikken sker, fordi folk tror, de er bedre end de er? Det kommer typisk til udtryk, når folk sætter sig bag rattet og overvurderer deres evne til at køre bil, når de er trætte. Det samme gælder i øvrigt, når de har indtaget alkohol.

Aldersgruppen 19-22 år laver flest “åndssvage” uheld i trafikken. Typisk mænd. Når de får deres kørekort, er de bevidste om, at de ikke er verdensmestre til at køre bil. Efter noget tid bag rattet begynder nogle at afprøve grænser og konkluderer, at de er den nye, ukronede Michael Schumacher. Velkommen til the danger zone. Uheldet sker – point of no return – og selvindsigten bliver genoprettet.

Men hvad har alt det her med din produktivitet at gøre? Jeg er glad for, at du spørger.

Det er produktivt at være ekspert

Klokken ringer sin metalliske lyd, og du er tilbage til skolegården. I hver klasse finder du et hierarki blandt diciplene. Med hierarkiet følger en rollefordeling. Det hænder, at du ikke kender din egen rolle. Men du kender de andres. Du kan udpege klassens bølle, joker og prinsesse. Det er vildt spændende. Men det handler det her indlæg ikke om.

Derimod handler det om klassens computernørd. Lad os kalde ham/hende Kim. Kim er sikkert ikke meget bedre til IT, end den næstbedste i klassen. Men hver gang en computer fryser, et program ikke vil installeres eller forbindelsen til projektoren driller, så spørger elever og lærere Kim til råds. Kim er klassens go-to source

Klassens lokale computerekspert

Det finurlige er, at Kim meget sjældent kender løsningen på problemerne på forhånd. Men i kraft af det stigende antal spørgsmål, får Kim helt naturligt en større viden og konsoliderer sin position som ekspert.

Tag for øvrigt lige et blik på denne glimrende illustration fra xkcd.com. Den kan jeg ikke lave bedre selv:

Kilde: xkcd.com

Mit bud er, at Kim har positioneret sig, hvor han/hun har bedre forudsætninger for at lære nye computer-ting, end den næstbedste i klassen. Kim bliver eksponeret for nye problemstillinger og “Hvorfor det?”-spørgsmål, der både giver værdi til den spørgende og Kim selv. Det er produktivt. Og klasselokalet udskiftes måske senere med et virksomhedsmiljø og LinkedIn-netværk. Meget produktivt.

Sæt dig selv i ekspert-rollen

Jeg gentager: Lad vær’ med at kalde dig selv ekspert. Det vil du gerne få din omverden til at kalde dig. Start småt og lad det udvikle sig derfra. Stille og roligt. Og hvordan gør du så det?

Giv alt hvad du ved om dit fagområde væk. Gratis.

A’hva for noget? Gratis?

Ja. Gratis. Skab din egen platform, hvor du kan give andre værdi, som de efterspørger. Det kan for eksempel være i form af oplæg/foredrag, et læserbrev/debatindlæg/kronik, podcasts, indlæg på LinkedIn, en blog eller noget helt niende. Når du åbner munden, giver det dig nogle fordele:

Hvis du siger noget…
  • forkert, bliver du rettet
  • dumt, glemmer din modtager dig
  • rigtig dumt, får du en på snudeskaftet
  • interessant, bliver du måske spurgt om noget, du ikke har tænkt på før
  • klogt, opfatter din modtager dig måske som ekspert

Uanset hvad, er det svært for dig ikke at blive klogere. Og den ekstra viden er the good stuff. Dét der gør dig konkurrencedygtig. Hvis du hele tiden giver, hvad du har, bliver du hele tiden udfordret. Når du hele tiden bliver udfordret med ny viden, kommer du på et eller andet tidspunkt forrest i feltet. Et biprodukt er, at du vil begynde at få forespørgsler på opgaver eller specifik viden, du med rette kan tage løn for.

Rejs dig op og sig noget

Det kan være en ederstyggelig-skræmmende oplevelse at rejse sig op til en forsamling. I know. Og hvis du har det sådan, er det vigtigt, at du gør det. Bliv komfortabel med at være ukomfortabel. Når der er fødselsdag i familien, så rejs dig op og sig et par ord. Når du er publikum til et oplæg, så rejs dig op og stil det spørgsmål, du alligevel tænker, at alle tænker. Gør det.

Når du taler med en person en-til-en, er dit minut lig med et minut. Når du holder et oplæg i dit lokale netværk med 26 deltagere, er dit minut lig med 26 minutter. Hver deltager hører dit budskab. Når du bruger 8 timer på at skrive et blogindlæg og det bliver læst af 500 læsere med en gennemsnittelig læsetid på 5 minutter, har du gjort dine 8 arbejdstimer til 42 timers læsetid. Selvfølgelig er det firkantet sat op og selvfølgelig er der forskel på kvaliteten af tiden. Bevares. Men gør du det på en god måde, er det en virkelig produktiv måde at bruge din tid på.

Endnu et biprodukt er, at dit publikum får tillid til dig. Tillid er det som alt godt i verden bygger på. Deriblandt dine relationer og dine forretningsforbindelser. Og naturligvis også ansættelseskontrakter og aftalegrundlag med kunder. Tillid er guld.

Næste indlæg byder på:

Så dér fik du det. Mit sidste indlæg om produktivitet. Hvis bare én af indlæggene har kunnet hjælpe dig, et mit SMART-mål opfyldt med serien. Hvis du gerne vil krydre din dagligdag med udbytterne af programmering, så kom igen søndag d. 22. oktober, hvor jeg har næste indlæg klart til dig. Jeg håber, at vi ses! ☀️

Oliver

PS.
Om et par indlæg får du min metode til at lave Google AdWords-kampagner. Den sparker røv. Jeg har leveret kampagner til over 50 virksomheder og giver dig mine bedste erfaringer. Nu har du en ekstra god grund til at tilmelde dig mit nyhedsbrev! 😉